Vi har haft dexterkvæg siden 2005, hvor vi startede med at købe 4 køer med et godt eksteriør efter tyren Ebbehøj Nimbus, så vi var sikre på at have et fint afstamningsgrundlag at arbejde videre
med. Vi havde aldrig før haft kvæg, og besluttede derfor at starte med de små dextere og såkaldte tagrendekøer. Det var ikke mindst også fordi vi tidligere havde smagt dexterkød og dexterkød også var
kåret som Danmarks bedste kød.
Derefter blev dexterkvæget til en hobby - sammen med vores heste - og dernæst også til lidt flere køer. Vores store interesse er også tyrene - og herunder deres temperament
og eksteriør - og naturligvis også hvilket temperament og eksteriør de avler videre, og hvordan de hver især passer til de enkelte køer. Vi er derfor også interesseret i, at vores tyre kommer ud at arbejde eller der kommer
besøg til tyrene hos os.
Vores dyr er DNA - testet og med fuld stamtavle.
Dexter naturkød og frilandskød spiser vi naturligvis også, og vi sælger også kød - men vi har også
været heldige at sælge flere dyr til levebrug. Flere af vores dextere er om sommeren på sommergræs på miljøenge. Forholdene omkring kødet er nærmere beskrevet under fanen - salg af frilandskød
eller salg af naturkød.
Vores heste er af typen fuldblod og varmblod.
Vi kan kontaktes på mail jo.je@mail.dk eller telefon 40160558
John og Zenia Jensen, Holbækvej
250, 4100 Ringsted